FAQ


FAQ om Scientologi - version 2.0

- Er Scientologi en religion?
Nej. Scientologi er en sekterisk kursusvirksomhed, som prøver at blive anerkendt som trossamfund, så de kan få skattefrihed og tvinge modstanderne til tavshed ved at anklage dem for religiøs diskrimination, når nogen udtaler sig imod Scientologi. Det er den metode, de benytter sig af i de lande, hvor de har status som trossamfund.

- Er det sandt, at nogle mennesker er døde i Scientologis varetægt?
Ja. En del mennesker har fået fysiske og psykiske skader af at blive behandlet hos Scientologi. Scientologi-medlemmer er flere gange blevet dømt for at have været medvirkende til, at nogle andre af medlemmerne er døde. For nyligt begik en norsk pige selvmord i Frankrig lige efter at have taget Scientologis Oxford-test.

- Er det sandt, at Scientologi begår ulovligheder?
Ja. Scientologi-kontorer over hele verden er flere gange blevet dømt for at have begået ulovligheder, bedrageri, forfalskning, overfald, chikane og andet. Scientologi er nok den sekt i verden, som har samlet flest domme.

- Har L. Ron Hubbard eksisteret?
Ja, men langt de fleste ting, man påstår, han har gjort, er opfundet. Mange bøger, han har skrevet, er blot gentagelser af tidligere bøger, og mange bøger er blevet skrevet af andre af sektens medlemmer, men guruen har sat sin underskrift på dem og taget imod forfatterhonorar.

- Hvordan er Scientologi imod børn?
Ikke altid lige god... For eksempel fortæller Margery Wakefield i sin bog "The Road to Xenu" (vejen til Xenu) om en scientologi-vuggestue. Der berettes om børn, som er samlet i en børnehave, og hvor de kan få lov til at passe sig selv uplejet, uden legetøj eller andet. Dette fordi børn ikke producerer noget (de har lav statistik), hvorfor de ikke skal belønnes.

- Er det sandt, at mange berømtheder er medlem af Scientologi?
Ikke mange, men nogle, ja. Enkelte, for eksempel Leonard Cohen, har kun flirtet af nysgerrighed med Scientologi, dengang det kom frem. Andre er fuldgyldige medlemmer. De mest berømte er nok Tom Cruise, John Travolta og Kirstie Alley. Disse er god reklame for sekten og bliver ofte trukket frem i rampelyset, hver gang Scientologis ære skal forsvares.

- Er det sandt, at Scientologi har genopdragelseslejre?
Ja. Hvis man ikke opfører sig pænt, eller ikke er modtagelig for behandling, kan man blive sendt til rehabilitering, hvor man bliver udsat for forskellige fysiske straffe. Man må for eksempel aldrig gå (kun løbe, altid), og man bliver sat til at lave en del fysisk anstrengende og meningsløst arbejde.

Har du flere spørgsmål, er du velkommen til at stille dem til os. Hvis et spørgsmål er tilbagevendende eller interessant, bliver det ligeledes sat her på siden. Der er også åbnet for kommentarer, hvis du har yderligere spørgsmål eller vil have flere detaljer.

© Malka 2001-2008