FAQ om Raël - Version 2.1
Er Raël en sekt?
Ja! De er dels beskrevet og kategoriseret som sekt af den franske regering, dels har de langt de fleste karakteristika, der definerer dem som sekt.
Deriblandt den blinde lydighed, der forlanges af medlemmerne: "Lykken er at lade sig udnytte på nyttigt vis" (Raël) eller som rael selv siger det: "Når jeg hører en guide (et medlem) sige 'Ja, men vi kunne gøre sådan eller sådan', siger jeg til ham: Ti! Du gør det, der bliver sagt og især, du tier stille! (Raël - juli 2000).
Ud over den blinde lydighed udnyttes medlemmerne økonomisk.
Deres opgave er bl.a. at sælge raels bøger på gader og stræder. Bøger, som de selv køber.
Endelig er sekten dømt flere gange i Frankrig for at have udnyttet mindreårige seksuelt.
- Har Raël været sanger?
Ja, det har han. Claude Vorhilon, før han blev til Raël, har forsøgt sig under navnet Claude Celler. Det lykkedes ham at lave to singles med titlerne Sacrée sale gueule, Le miel et la cannelle, Dans un verre de vin og Mon amour Patricia.
Raël så meget op til den belgiske sanger Jacques Brel og forsøgte at lave noget i samme stil. Ingen af pladerne fik en nævneværdig succes.
- Har Raël været redaktør for et motor-blad?
Ja, det er korrekt. Bladet hed Autopop. Det havde ej heller den store succes, men betød, at Rael kunne få lov til at prøvekøre nogle af de rallybiler og racerbiler, han altid havde haft drømt om.
I 1973, da der kom oliekrise, blev det forbudt i Frankrig at holde racerløb. Dette for at spare på energien. Derfor faldt oplægget på disse blade drastisk. Mange lukkede. Det gjorde Autopop også. Heldigvis mødte Raël en UFO få dage efter at hans blad lukkede...
- Har Raël værer racerkører?
Nej. Aldrig. Men han kan køre bil og hans tilhængere købte en sportsbil til ham, så han har leget lidt med det. Det har så givet ham den idé at fortælle at han var racerkører, men det er ikke i overenstemmelse med sandheden.
Der kan ikke findes løb, han har deltaget i.
- Hvordan startede alt det her egentligt?
Claude Vorhilon gik en tur i de franske bjerge, da en UFO landede. Han blev inviteret op i UFO'en og fik så forklaret, at alle religioner var forkerte, at mennesket var bygget i rummænds billede.
Claude skrev en bog "Le livre qui dit la vérité" (Bogen, som siger sandheden) om det. Noget senere var der en fjernsynsproduktør, som syntes, at vorhilons historie var ret sjov, så han inviterede ham i fjernsynet.
Claude Vorhilon fortalte så historien.
Få dage efter modtog han et hav af breve (og af penge) fra folk, der troede på, hvad han sagde. De samledes i naturen, holdt i hånd og ventede på UFO'erne. Det var begyndelsen på bevægelsen.
Folk ude på landet betragtede dem som hippier, der var oppe i tiden først i 70'erne, men de var ufarlige, og derfor kunne de få lov til at passe sig selv.
- Kan det passe?
Om der findes liv i rummet, kan ingen svare på. Men det er naturligvis muligt.
Dér, hvor det bliver spændende, er alle de optegnelser af disse UFOer, som kredser rundt og rundt uden nogensinde at tage kontakt med os.
Dette forekommer ikke særlig logisk. Men det er ikke pointet.
Når nogen, som Raël, møder og taler med Aliens, så kommer de gerne med tekniske detaljer. Disse kan afsløre om de taler sandt eller ej.
Ifølge bogen fortalte elohimerne (de aliens, der talte med Raël) i 1973, at deres planet befandt sig et lysår fra jorden, hvilket er meget uheldigt, for den stjerne, som er tættest på os, Alpha Centauri, er immervæk fire lysår fra os.
Er man på en planet, der befinder sig et lysår fra jorden, vil det være ret koldt, for man vil være meget langt fra enhver varmekilde. Til sammenligning, på planeten Pluto, som er knap 0,001 lysår fra os, går temperaturen på overfladen aldrig over de -220°C.
Kan elohimerne vitterligt klare disse kuldegrader, kan vi ikke være så meget i deres billede.
Om det så kan passe, at der er andre i rummet, kan ingen sige. Men teknisk set, kan man påvise at det, Raël siger, ikke passer.
- Er det lykkedes Raël at klone et menneske?
Også her kan have i tankerne, at mange ting er mulige.
Dog er menneskekloningen ikke lige til i overmorgen. verdens dygtigste videnskabsmænd kan ikke klone et menneske.
Rent teknisk er der alt for mange ting, der ikke kan lade sig gøre (endnu). Raël påstår at have kunnet gøre det. Dog kan ingen i sekten svare på nogle af de mest almene teoretiske spørgsmål. Ingen i sekten kan forklare, hvordan de har kunnet overkomme nogle af de tekniske problemer med andre svar end, at de har bygget en ny "revolutionær" maskine, som ingen har set.
Ligeledes har ingen kunnet se nogen af de påstået klonede babyer.
Blot ud fra fakta forekommer det meget usandsynligt, at det er lykkedes Raël at gøre det.
- Er Raël en amerikansk eller en fransk bevægelse?
Raël er en fransk bevægelse.
Dog blev Claude Vorhilon nødt til at forlade Frankrig pga. flere retssager. Især nogle sager om pædofili har tvunget ham ud.
Raël kan godt regne med, hvis han kommer tilbage til Frankrig, at han kommer i fængsel for en del år. Derfor bor han nu i Quebec (Canada).
Lejren er beskyttet af bevæbnede vagter, og derfra styrer Raël sit imperium.
- Hvornår blive ambassaden færdig?
Aldrig!
Det siger sig selv, at den dag ambassaden er færdig, så skal Elohimerne komme. Hvad sker der så, når de ikke dukker op? Så kan Raël ikke styre tropperne længere.
Derfor er der altid noget i vejen med denne ambassade, hvilket forsinker planen og derfor bliver den aldrig færdig.
Har du flere spørgsmål, er du velkommen til at stille dem til os. Hvis et spørgsmål er tilbagevendende eller interessant, bliver det ligeledes sat her på siden. Der er også åbnet for kommentarer, hvis du har yderligere spørgsmål eller vil have flere detaljer.
