Mormoner, som de kaldes i daglig tale, hedder i virkeligheden Jesus Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige.
Sekten blev grundlagt af Joseph Smith. På engelsk kalder de sig "Church of Jesus Christ of Latter-Day Saints", hvorfor man ofte forkorter dem LDS eller SDH, hvis man vil holde sig til de danske forkortelser.
Navnet "Mormoner" var faktisk et øgenavn og henviser til den ene af deres hellige bøger, som hedder "Mormons Bog". Denne bog har en central betydning i sektens lære.
Ifølge sekten var det sådan, at da Joseph Smith var 14 år gammel, vidste han ikke rigtigt, hvilken kirke hanskulle tilslutte sig. Så han gik i skoven for at bede Gud om at fortælle ham, hvem han skulle tro på. Så kom et strålende lys, og Gud stod dér. Der var en mand ved hans side. Han pegede på ham og sagde: Dette er min søn. Så spurgte Joseph Smith, hvilken kirke han skulle slutte sig til og fik at vide, at de allesammen var gal på den, og at han derfor ikke skulle slutte sig til nogen af dem.
Moroni
Der gik 3 år, og Joseph Smith vidste så ikke, hvad han skulle, og en aften, den 21. september 1823, idet han bad, kom en engel, som hed Moroni, til syne. Han fortalte ham, at han kunne finde en bog, som handlede om mennesker, der levede i Amerika for mange år siden, og at det handlede om Evangeliet. Moroni fortalte Joseph, hvor han kunne finde pågældende bog.
Joseph fandt bogen på det angivne sted. Den bestod af guldplader, og der var tilmed to sten indfattede i sølvbuer. Disse kunne hjælpe til oversættelse af bogen, som var skrevet på oldegyptisk.
Moroni lod ikke Joseph tage pladerne med hjem, men han blev bedt om at komme tilbage hvert år, og først den 22. september 1827, 4 år senere, måtte han få pladerne med hjem.
Bog og plader måtte ikke vises til nogen. Dog viste en engel pladerne til 3 mænd: Oliver Cowdery, David Whitmer og Martin Harris, og senere viste Joseph Smith pladerne til otte mænd (under befaling). Disse var: Christian Whitmer, Jacob Whitmer, Peter Whitmer Jun., John Whitmer, Hiram Page, Joseph Smith Sen., Hyrum Smith, Samuel H. Smith.
Oversættelsen
Joseph Smith var bag et gardin og læste fra guldpladerne ved Guds hjælp. Han dikterede det, der skulle stå skrevet, til venner, som skrev det, der blev dikteret. Dette blev til Mormons Bog.
Bogen består af 15 bøger og fortæller, hvordan to store civilisationer flyttede over til det amerikanske kontinent. Ifølge Mormons Bog flyttede den første store civilisation fra Babeltårnet (ca. 2250 fvt.) og ankom til Mellemamerika.
Den anden gruppe flyttede fra Jerusalem omkring 600 fvt. og endte på Sydamerikas vestkyst. Profeten, som hed Mormon, har samlet de vigtige historiske punkter i Mormons Bog, som er LDS' hovedværk.
Den mest ægte bog
Ifølge sekten, da Bibelen er blevet genfortalt og genskrevet og i øvrigt kanoniseret forskelligt fra det ene land og kristne retning til det andet, har den tabt nogle vigtige detaljer og fortællinger. Bibelen, selv om den er Gudsinspireret, har tabt nogle vigtige punkter på vejen. Derfor er Mormons Bog, som også er Gudsinspireret, mere nøjagtig. Dette fordi den ikke er blevet oversat flere gange efter hinanden, fortolket eller andet. Den blev oversat fra oldegyptisk til engelsk for nyligt og er derfor mere nøjagtig.
I tilfælde af uoverenstemmelser imellem Bibelen og Mormons Bog, er det Mormons Bog, der får det sidste ord.
Vi skal blive som Gud
Ifølge LDS' lære er vi alle sammen bogstaveligt talt brødre og søstre. Før vi kom ned på jorden, var vi i en slags åndeverden eller tilstand sammen med Gud. Denne Gud er vores far, og han har også en hustru.
Alle vi kom som sjæle ned på jorden, hvor vi fik en krop. Dér lever vi og skal prøve at være så lykkelige som muligt. Vi kan her forsøge at blive som Gud, men det er også en prøvetid, hvor vi vil blive fristede. Da vi ikke har erindring om vores førjordiske tilværelse, må vi handle ved tro, og derfor får vi mange besværligheder og prøvelser. Idet vi overvinder disse, udvikler vi mange af de karaktertræk, som Gud har. Det er en oplæring, en udvikling imod at blive som Gud. Gud vil give os befalinger for at lede os den rigtige vej, men det står os dog frit for at vælge at adlyde eller lade være. Vi bliver selv holdt ansvarlige for vore valg og handlinger.
Da vores legemer er dødelige, dør vi. Ved døden forlader vor ånd det fysiske legeme, men ånden er stadig levende og bliver ført til åndeverdenen og venter på dommen og opstandelsen. Da mange mennesker er døde uden at have haft mulighed for at høre evangeliet, kan der her prædikes til alle dem, der døde uden mulighed for at acceptere Jesus og evangeliet. Man kan ligeledes blive døbt, imens man er i åndeverden. Dette kan gøres ved at døbe en "stedfortræder" på jorden. Dåben vil tilbydes til den, i åndeverden, som så kan tage imod eller lade være..
Når vi så skal opstå igen, får vi et fuldkomment udødeligt legeme og skal leve i en herlig tilstand. Graden af denne herlighed afhænger af vor trofasthed i dette liv.
Tre herligheder
Der er ikke en, men tre herligheder, vi kan komme til: Den Telestiale, den Terrestriale og den Celestiale herlighed. De forskellige grader af herlighed menes at omtales i Joh. 14:2, 1. kor. 45:40-41, 2. Kor. 12:2 og Filip. 3:21.
I den laveste herlighed vil det laveste niveau være flere tusind gange mere herligt end det, vi kan forestille os at leve her på jorden. Man vil kunne udvikle sig og lære endnu mere... Men på et tidspunkt vil man ikke kunne komme højere op.
Over den Telestiale herlighed vil man finde den Terrestriale herlighed. Dennes nederste trin er til det Telestiale, det, det Telestiale er til det jordiske. Altså, det laveste Terrestriale niveau vil være meget mere fantastisk end det højeste i den Telestiale verden. Disse to herligheder er først og fremmeste til dem, der ikke accepterer evangeliet og ikke omvender sig.
Over den Terrestriale herlighed har vi så den Celestiale herlighed, hvilket er den, hvori Gud befinder sig. Dér kan vi, med vores hustru, bringe børn til verden. Åndebørn, som vil komme på en anden jord, ligesom vi er børn af en Gud i det Celestiale. Og så fremdeles.
Egentligt skal herlighederne tages i den omvendte rækkefølge. Dvs. at vi er beregnet til at udvikle os her på jorden og til at ende med Gud i den Celestiale herlighed. Men da nogle af os synder eller er ikke-troende, så må vi rykke ned til mindre interessante herligheder. Der er ingen interesse i at være sammen med Gud, når vi, for eksempel, ikke har troet på ham hele livet...
Der er også et helvede, den "evige fortabelse" for dem, der har været virkelig slemme.
Renhedsprincippet
For at kunne komme til den Celestiale herlighed skal man prøve at lære og at leve som Gud så meget som muligt. Dette betyder at følge Hans lov, som den er givet til dels i Bibelen, men især i Mormons Bog. Det vil sige, at man skal holde sig selv ren, i tanker, handlinger, tale og påklædning. Derfor må man adlyde "Visdomsordet", som er givet af Joseph Smith. Det vil sige, at man skal afstå fra alkohol, tobak, kaffe, te og skadelige stoffer. Derudover gælder de ti bud m.m., som man kender dem fra de fleste andre kristne retninger.
Besegling
Nu er det sådan, at ægteskabet jo er til "døden os skiller", men LDS læser i Mat. 16:19 og i 1.Kor. 11:11, at familieforhold kan eksistere evigt.
Ligeledes, hvis man ønsker at få børn, når man kommer til den Celestiale herlighed, skal ægteskabet holde over dødens tærskel, ellers er det jo hor, som ikke vil være mere tilladt deroppe end her. Til dette skal man blive "beseglet". Dette betyder, at familier kan blive beseglet til hinanden for evigheden. Denne ceremoni udføres i templerne, altså ikke i en almindelig LDS kirke. Os bekendt er der intet tempel i Danmark. Man skal til Sverige, hvis man ønsker at blive beseglet.
Alle medlemmer af sekten er præster, fra de er 8 år gamle. Det er nok derfor, at Joseph Smith fandt på en anden rangordning, som kan nås i templet. Man kan dér blive viet til templet, hvor ceremonierne er stærk inspireret af det okkulte og af frimurerne.
© 2002 - Cyril Malka - Udgivet i et-sect-era nr. 6