FAQ


FAQ om Mormonerne - Version 2.0

- Er Mormonerne kristne?
Ifølge dem, ja. Deres lære adskiller sig dog alt for meget fra den øvrige kristne lære til, at de kan betragtes som kristne. Sekten bliver ikke betragtet som kristen af de fleste øvrige kristne kirker.

- Er det sandt, at mormoner ikke må drikke Coca-Cola?
Både og ... De må ikke drikke kaffe, te, alkohol eller ryge. Der er kofein i Cola, hvorfor mange holder sig fra det. Nogle vil sige, at det er ok at drikke Cola alligevel. Her er det et spørgsmål om den enkeltes tolkning af det. De fleste vil dog, for en sikkerheds skyld, afstå fra det.

- Er det sandt, at mormoner har flere koner?
Ja. De kan i hvert fald have flere koner. Denne lære er ikke blevet ændret. Dog er det påstået ændret siden 1890, hvor den daværende præsident sagde, at nu skulle man følge landets lov og ikke have flere koner. Dog, i praksis, er det sådan, at de må stadig have flere koner, bare det ikke er kendt officielt. Altså: Det må man godt, men man skal forblive diskret. Afsløring kan fremkalde udsmidning af sekten.

- Er det sandt, at de skal give 10 % af deres indtjening til sekten?
Ja. Det forventes. Ligeledes anbefales der, at man har samlet sig et forråd et år frem. Altså det er sådan, at en familie skal kunne leve et år på dens reserver uden at behøve at købe noget.

- Er det sandt, at de unge skal missionnere?
Ja og nej. Det er en uskreven regel. Det forventes, at man gør det, og man kan få større status i sekten, hvis man missionnerer, end hvis man ikke gør. Der forventes at hver ung mand (mindst 19 år) der har mulighed, tager på mission for kirken. Hvis unge kvinder har lyst til det, har de selvfølgeligt også lov til det. Dog skal kvinderne være 21år. Missionen, der varer 24 måneder for mænd og 18 måneder for kvinder, er noget missionæren selv betaler. Findes ikke de økonomiske forudsættninger, kan kirken gå ind og betale med tiende-penge.

- Hvad med mormons bog? Har den eksisteret?
Ja, men den har ikke eksisteret som guldplader, som fortalt. Guruen, Joseph Smith, gik kun to år i skole og var ude af stand til at læse oldegyptisk. Man kan ikke finde noget som helst bevis i Amerika for de hændelser, bogen fortæller om. Man har ikke genfundet én by, ét våben eller ét tegn på noget af det, der fortælles om i Mormons Bog. Bogen er en blanding af noget af Biblen, som er omskrevet, og af en novelle skrevet af Solomon Spalding, en pensioneret præst.

- Har mormoner hemmelige ritualer?
Ja, i templet, ud over at blive beseglet (gift for evigheden) foregår der en del hemmelige ritualer, som bygger på en blanding af okkulte ceremonier og frimurer-ceremonier. Guruen, Joseph Smith, var selv en kendt (og dømt) okkultist og medlem af frimurer-logen. Hans sekts hemmelige ritualer er derfor stærkt inspireret af det.

Har du flere spørgsmål, er du velkommen til at stille dem til os. Hvis et spørgsmål er tilbagevendende eller interessant, bliver det ligeledes sat her på siden. Der er også åbnet for kommentarer, hvis du har yderligere spørgsmål eller vil have flere detaljer.

© Malka 2001-2008