FAQ

FAQ om ISKCON (Hare Krishna) - Version 2.0


- Er ISKCON er religion?
Nej, det er en sekt som bygger på en blanding af hinduisme og kristendommen. Den benytter, som mange andre sekter gør, ældre skrifter, men det gør det ikke til en religion. Sekter bygger på forskellige grundlag (religiøse, ideologiske, politiske, osv.), ISKCON bygger på et religiøst grundlag, men dette gør ikke bevægelsen til en religion. Bevægelsen er en religiøs sekt.

- Er ISKCON hinduisme?
Nej. Ifølge bevægelsens stifter, Prabhupada, så er hinduismen en forvanskning af den ægte religion, ISKCON. Hinduisme er, ifølge Prabhupada, en form for Krishna-tro, som er blevet besmittet af forskellige andre bevægelsers tanker og former. ISKCON er ikke hinduisme, ISKCON tager afstand fra hinduismen, medmindre hinduister kan hjælpe bevægelsen med noget. Derfor tror mange hinduister på, at ISKCON er en hinduist-bevægelse, hvilket ikke er tilfældet.

- Er ISKCON buddhisme?
Nej. ISKCON dyrker ikke den buddhistiske filosofi eller tankegang. Den Gud, der fejres, er Krishna. Buddha og buddhismen har intet med bevægelsen at gøre.

- Er disse sager om børnemisbrug i bevægelsen sande?
Ja. Bevægelsen er i øjeblikket sagsøgt af flere medlemmer af gurukula-skolen, hvor børn blev misbrugt seksuelt, fysisk mishandlet og psykologisk torterede.
Ud over at blive slået og mishandlet fik børnene at vide, at hvis de blev misbrugt, skyldtes det, at de ikke havde opført sig pænt i et tidligere liv (de havde måske endda selv misbrugt børn i et tidligere liv), hvorfor de selv skulle underkaste sig denne behandling uden at klage.

- Er medlemmerne afsondret fra resten af verden?
Ja. Medlemmerne forventes at leve i templet og arbejde for templet og bevægelsen. Der er flere måder at være medlem på. Nogle er sympatisører og altså ikke fuldtidsmedlemmer. De går ikke i kjoler, har ikke barberet hovedet m.m.
De deltager blot i nogle af ceremonierne i templet (som er fire gange om dagen), kommer til de forskellige festivaler, der arrangeres af bevægelsen. Kort sagt kan man sige, at de er i periferien af bevægelsen. De er så ikke fuldtidsmedlemmer. Fuldtidsmedlemmer, Krishna-medlemmer (munkene), lever adskilt fra resten af verden.

- Må de omgås os?
Faktisk ikke, nej. Ikke mere end højst bydende nødvendigt. Det vil sige, at de kan omgås resten af samfundet, når de skal sælge deres varer eller på deres restaurant, eller også når de danser på gaderne eller forsøger at omvende folk. Ellers skal de helst undgå kontakt med de verdslige.

- Skal medlemmerne afgive deres ejendom til bevægelsen?
Ja. Medlemmerne i templet ejer intet, absolut intet. End ikke den klædning, de bærer, tilhører dem. Ejendom er af denne verden og en forhindring i at nå Krishna. Medlemmernes ejendom og penge er meget bedre brugt af guruen. Derfor overgiver det enkelte medlem al sin ejendom og penge til bevægelsen.

- Hvad lever de af?
Medlemmerne lever af det, de dyrker og sælger. En del af det beholder de til eget brug i templet, resten af pengene bliver sendt videre op i systemet.
Selv om langt de fleste medlemmer lever i fattigdom og arbejder hårdt, kommer der en stor del penge fra salg af røgelse, blade, bøger, musik, restaurant-besøg m.m. Disse penge nyder hierarkiens top godt af.

Har du flere spørgsmål, er du velkommen til at stille dem til os. Hvis et spørgsmål er tilbagevendende eller interessant, bliver det ligeledes sat her på siden. Der er også åbnet for kommentarer, hvis du har yderligere spørgsmål eller vil have flere detaljer.

© Malka 2001-2008