Hvilke metoder bruger sekterne?
Hvordan holder sekterne fast på deres medlemmer? Et spørgsmål, som ofte bliver stillet mig, er: Jamen ... Hvorfor bliver folk derinde?
Også det er noget kompliceret noget, men jeg vil ridse de væsentligste træk op her, kort. Du kan altid finde flere oplysninger.
Meget få sekter benytter sig af samtlige metoder, men der er flere meget forskellige, som virker godt.
Hypnose
Hypnose er et gammelkendt middel. Ordet kommer fra det græske “hupnoûn”, at sætte i søvn.
I show-business som i livet udenfor har man brugt hypnose på forskellige måder. Enten til at få oplysninger fra nogen eller for at påvirke folk i en bestemt retning. En del sekter benytter sig naturligvis også af denne metode. Man kan få meget nyttige oplysninger om en person, som altid kan bruges på et eller andet tidspunkt. Tro ikke på, at de oplysninger, du giver i en sådan session, bliver glemt! De bliver som oftest skrevet ned eller optaget på bånd til senere brug.
Ud over at få visse oplysninger kan man ligeledes nemmere påvirke folks psyke med diverse ideer.
Endelig kan man påvirke patienten i den retning, man har lyst til. Ved gentagne gange at påvirke psyken med en bestemt forståelse, begreb eller lignende kan man “overbevise” folk om noget, der ville have taget meget længere tid (eller have været umuligt at gøre) uden brug af hypnose.
Der bruges også andre former for hypnose. For eksempel bruges Sofrologien, som er en hypnoselignende psykoteknik, hvor man befinder sig et sted imellem vågen tilstand og søvn. Man føler sig vågen, men man kan nemt påvirkes.
Benægtelse af tidligere værdier
Man får folk til hurtigere at acceptere en ny livsstil ved at kritisere de tidligere værdier. Man kan sige, at man i dag brænder det, man forgudede i går.
Man fjerner ikke blot folks tidligere værdier og interesser. Dette ville være uhensigtsmæssigt og uholdbart. Man erstatter det med noget andet. De værdier, folk påduttes, er i forbindelse med opførselskodeksen og fører gerne til det mål, sekten har.
Man vil påpege, at tidligere livsstil var enten mangelfuld eller på et “tidligere udviklingstrin”, hvis ikke direkte skadelig. Hvor de nye værdier får en tættere på sektens mål, siges de gamle værdier at fjerne en fra dette mål. Når man først har fået medlemmet til at gå med til, at den tidligere livsstil var farlig og benægtes, gør man det sværere for vedkommende at gå tilbage dertil. Dette vil være at gå tilbage til “fjenden” (som forsøger at trække i en).
Love Bombing
Love Boming er engelsk og betyder at bombe med kærlighed.
Der bygges lynhurtigt et pseudo familieforhold. Man bliver modtaget i gruppen som et medlem af familien. Man føler sig elsket og medlem af gruppen. Af en stor familie.
For mange mennesker, især de for mange unge, som føler, at de ingen værdi har, ingen vigtighed har eller føler, at de måske er blevet lidt for meget overladt til sig selv, repræsenterer en således modtagelse noget dejligt og kan kun være godt.
Derudover bygges der et tilhørsforhold til de andre medlemmer. Her igen ved hjælp af det fælles mål, man har.
Love Bombing udføres på forskellige måder. Det kan være en skærpet interesse for medlemmets indre liv og ønsker (hvem har gjort det før?), en forståelse for vedkommendes følelser over for bestemte ting (for eksempel tro, et liv efter døden osv.), det kan være en følelse af fællesskab, af fælles mål. Det kan være overstrømmende venlighed og imødekommenhed (som Jehovas Vidner), og det kan endda gå så langt som til seksuelle forhold til medlemmet (som for eksempel Familiens (Guds Børns) “flirty-fishing”).
Denne metode bruges af langt de fleste medlemmer af en sekt. Ikke nødvendigvis med vilje, mange kan vitterligt være glade for en nyankommen. Som regel er det jo til dels et bevis for, at sekten fungerer, at man har ret, og så sker der noget, man skal oplære det nye medlem. Det kan være ganske sjovt, på samme måde som det kan være spændende at fortælle en turist, som aldrig har været i Danmark, ting og sager om landet og få vedkommende til at besøge landet. Man kan endda få en mulighed for at stige i graderne.
En fare er lige om hjørnet
Jævnligt og altid bliver medlemmet mindet om diverse farer.
Det er lidt afhængigt af sektens grundlag, hvilke farer man vil påpege.
I mange apokalyptiske (dommedags-) sekter vil man gøre opmærksom på, at man lever i “alvorlige tider”, at det er nu, det gælder.
Hvor længe er der til Dommedag? Ikke længe! Nu er fx Vagttårnsselskabet (Jehovas Vidner) holdt op med at sætte dato på, men en ting er sikkert, den kommer.
Andre bruger diverse regnestykker for at udføre en fornemmelse af bestemte ting, der skal nås inden for en given periode. Opgaver “på tid” kunne man sige. Som for eksempel, at man skal have fået så og så mange medlemmer inden en bestemt dato, hvis man vil forhindre Dommedagen.
Andre sekter, de, som ikke er apokalyptiske, arbejder mere med faren i dagligdagen, som oftest inden for sig selv. Der er tale om eventuelle naturlige behov og ønsker eller en del af sig selv, som udgør en fare, som konstant er på lur efter en.
Forvirrende læresætninger
Nogle sekter har som speciale at holde foredrag eller kurser, hvor læresætninger er ganske svære, hvis ikke uforståelige. Man opbygger et særligt sprog. Lidt efter lidt værdilader man bestemte udtryk og erstatter medlemmets sprog. Ordet "stol" har nok ikke nogen speciel virkning på dig. Det er ikke værdi-ladet. Ordet "mor" vil nok være anderledes. Det vil måske få dig til at tænke på kærlighed og tryghed. Hvis man tager ord, der ikke er værdi-ladet, og giver dem en værdi, har det flere virkninger.
Blandt andet øger man adskillelsen imellem medlemmet og den omkringliggende verden. Fælles sprog er jo grundlaget for forståelse. Fra det tidspunkt, man værdilader ordene anderledes, vil dette skabe konflikter.
Derfor benytter mange sekter sig af helt specielle udtryk, som ganske enkelt ikke eksisterer i andre forbindelser: En "abbereret" person, et "engram", "SP’er" osv. er udtryk, som ingen andre end Scientologer benytter.
Ved hjælp af disse mekanismer øger man afstanden imellem sektmedlemmet og omverden samt bygger en helt anden logik. Efter flere kurser og foredrag i en bestemt sekt vil man bedre kunne forstå sektens læresætninger, alt imens at ens forståelse for den omkringliggende logik og regler for opførsel i vores samfund dæmpes.
Forhindring af privatliv
Ofte, når man har været på et kursus, set en film eller lignende, tænker man over det. Man drager sine egne konklusioner, eller diskuterer det med ens venner og bagefter tænker over det.
Dette kan være ret problematisk, for følger man et kursus, foredrag eller studiet i en sekt, og får man lov til at spekulere for meget over det alene eller med andre end sektens medlemmer, kan man jo gå den “forkerte” vej!
Vil man påvirke en persons syn på en film eller en bog eller lignende, skal man have fat i personen lige umiddelbart efter pågældende film, foredrag eller læsning. Man kan derved bekæmpe vedkommendes argumentation og indvendinger nemmere, da vedkommende ikke endnu har fået sat alle elementer på plads.
Lad os sige, at du går i biografen alene for at se "Harry Potter". Du kan godt lide filmen. Når du kommer hjem, tænker du på, at du vil fortælle om den til dine venner. Du vil fortælle alt det, du synes var godt ved filmen, og du tænker på de ting, du vil fortælle. Når du møder vennerne, kan det godt være, at der er nogle af dem, der ikke kunne lide filmen. De siger til dig, hvorfor de ikke kunne lide den, men du kan svare - argumentere - med nogle af de ting, du har tænkt over, og som du syntes var godt. Du synes stadigvæk, at filmen er god, selv om de er uenige med dig.
Hvis du var i en sekt, så ville der være andre medlemmer med dig i biografen. Når filmen var færdig, ville de skynde sig at fortælle dig, hvorfor du ikke bør kunne lide filmen. De ville alle være enige om det, og de ville alle have gode argumenter for det. Du ville ikke have nået at finde på nogen argumenter, for selv om du syntes den var god, så kunne det jo være, at du tog fejl? Når nu alle de andre siger noget andet?
På samme måde vil man erfare, at hvis man er til et foredrag i en sekt, vil man blive spurgt lige umiddelbart efter om, hvad man synes om det, og ens indsigelser vil hurtigt blive manet til jorden.
Der skal bemærkes, at jo længere væk fra den almindelige logik sektens forståelse er, i desto højere grad vil man forhindre kontakt imellem medlemmerne to og to. Dette for at forhindre at folk snakker sammen og finder ud af, at de ikke er alene om ikke at have fattet et suk af det, de lige har hørt, eller at de er flere der egentligt synes, at de er uenige i det, de lige har lært.
Derfor vil man i den slags tilfælde helst sørge for, at medlemmet er i kontakt med en hel gruppe. For selv om man er 10, og ingen har forstået helt, hvad foredraget handlede om, kan man ikke så nemt sige det til gruppen, som man kan turde sige det til kun en person. Ligeledes er det nemmere på den måde at have et kontrollerende element i gruppen (et ældre medlem eller højere placeret medlem) i en større gruppe, end hvis man er to. Det mærkes mindre som kontrol.
Når man først har fået folk til at indrømme en lidt anderledes logik og benytte sig af et andet sprog, er det nemmere at kontrollere, hvad vedkommende gør og tænker.
Ødelæggelse af det psykiske forsvar
Man regulerer medlemmernes liv samt gøren og laden. Dette kan gøres ret ekstremt:
“Man vågner op kl. 03:30, vasker sig hurtigt med kold vand. Fra kl. 04:00 til 04.30 er der den første fælles bøn i templet. Fra 04:30 til 06:00: individuel bøn i sin celle. Fra kl. 06:00 til kl. 07:00: meditation. Fra kl. 07:00 til kl.08:00 er der seance af hatha-yoga. Kl. 08:00 er der morgenmad og fra 08:00 til 12:00 er der fælles pligter. Fra 12:00 til 12.30: Bøn. Fra 12.30 til 13:00: Vegetar-frokost. Fra 13:00 til 15:00: personlige pligter, bøn, meditation og personlig studium. Fra 15:00 til 20:00: fælles aktiviteter. Fra 20:00 til 21:00: Meditation. Fra 21:00 til 21:30: aftensmad bestående af grøntsager og frugter. Kl. 21:30 til 22:00: Fælles bøn. Kl. 22:00: Sengetid” (Dagskema fra Mandarom fra “La Mécanique des sectes” (Jean-Marie Abgrall))
Umyndiggørelse kan udføres på forskellige måder, som ikke behøver at være så drastiske.
I Vagttårnsselskabet for eksempel udføres det med en lige så fyldt dagligdag. Der er møder tirsdag-torsdag-søndag (fra 1 til 2 timer). Til disse møder skal man have forberedt sig ved at have læst den litteratur, der er bestemt på forhånd fra Brooklyn. Dette kan man passende gøre dagen før.
Bemærk, at det forventes, at man kommer velklædt til disse møder, man skal have sit pæne tøj på: Kjoler for kvinder, og jakke og slips til mænd. Dette tæller også i forberedelsen. Om lørdagen er man gerne ude og forkynde (stemme dørklokker), og kan man gå med blade på andre tidspunkter, er det også en meget fin ting. Derudover er der diverse særarrangementer, arbejdsweekender, hvor man bygger rigssale eller hjælper sekten på anden vis, samt ekstra møder (stævner) med jævne mellemrum.
Alt i alt er hele ens livsrytme kontrolleret af sekten, og dermed er ens selvstændighed på vej bort. Man er ikke bestemmende over sit liv længere; det bestemmer sekten.
Ved på den måde at holde styr på medlemmets dagligdag og umyndiggøre vedkommende falder medlemmets forsvar af den gode grund, at jo mere tiden går, des sværere bliver det for medlemmet at overskue et andet liv eller mulighed. Især ikke, når omgivelserne uden for sekten er så farlige, som de bliver gjort til.
Ubøjelige regler
De ubøjelige regler er lidt i samme kategori som det ovenstående. De har i hvert fald samme virkning og vil ofte findes sideløbende med det. Der forlanges absolut lydighed af guruen:
I visse sekter går disse regler så langt, at man tvinges til at bede om lov, før man går på WC, spiser eller drikker.
Princippet i samtlige disse metoder er ganske enkelt dels at umyndiggøre medlemmet, dels at gøre medlemmet afhængig af en.
Ensartethed (Konformitet)
Man formindsker individualitet (at man er forskellige) ved at få medlemmet til at være konforme til gruppen. Der er ikke tale om at klæde sig helt, som man vil, for eksempel. Man skal ligeledes opføre sig ens (jf. opførselskodeks).
Man kan ikke forestille sig et Jehovas Vidne gå ud og forkynde i jeans eller (for en kvinde) i lange bukser.
På den måde er man ikke Hansen eller Jensen længere, men Jehovas Vidne. Naturligvis hedder man stadig Jensen eller Hansen, men det er mindre væsentligt nu. Man er Jehovas Vidne, før man er noget andet.
Syndsbekendelser
Her er der ikke tale om den syndsbekendelse, man ellers fremsiger: “Jeg bekender for Gud, den Almægtige...” og ej heller om et skriftemål til en præst bundet af skriftemålets hemmelighed!
Der kan her være tale om enten et offentligt skriftemål, hvor man indrømmer og vedkender sine mest intime detaljer og tvivl, og på den måde føler, at man har gjort sig afhængig af gruppen.
Eller også er der tale om en samtale over for en eller flere ansvarshavende fra gruppen. Det er ikke ualmindeligt at finde ud af, at det, man har sagt til dem, som ellers bindes af tavshedspligt, lige pludseligt er kendt i hele menigheden!
Der er flere mål med det. I tilfælde, hvor man gør det til en sluttet kreds (guruen og måske en-to hjælpere), kan man dels nedbryde folks moralske samvittighed på den måde ved at tvinge dem til at sige noget, eller bekende noget, de måske ikke behøver at bekende. Følelser, psykiske som fysiske, som kan være ganske normale for ethvert menneske, bliver stillet op som synd.
“Personlighedens klynkeri skal knuses uden medlidenhed” (J.A. Livraga - (Ny Akropolis) - Guldøksen side 4-5)
På den måde, ved at give dårlig samvittighed og skyld, kan man nemmere få folk til at gøre noget for sig.
Andre vigtige ting er, at ved sådanne syndsbekendelser, får man vigtige detaljer om medlemmets svagheder og andre ting, som kan bruges, hvis vedkommende skulle finde på at forlade sekten, eller endda forsøge at modarbejde den.
Ligeledes får man også informationer om andre mennesker, de end så være medlemmets familie eller vennekreds, som enten kan være en hjælp til at tage eventuelle forholdsregler imod nogle, eller, endnu bedre, kan være en åbning og mulighed til at kende til andres svagheder for på den måde sandsynligvis at få dem i sekten.
Økonomisk afhængighed
Det er ingen hemmelighed (måske med undtagelsen af for medlemmerne), at sektens hovedformål ikke er at redde verden, men at tjene penge. Helst mange! Kun medlemmerne er overbeviste om, at dette er til et godt formål.
Meningen er at gøre medlemmet 100 % afhængig af gruppen. Nu er det så at sige umuligt at bryde ud af sekten.
Økonomisk afhængighed kan foregå på forskellige måder.
Enten ved at “bryde med fortiden” og give alle sine ejendele til guruen i forbindelse med en optagelsesceremoni eller lige efter optagelse i gruppen. At tilhøre gruppen er også ensbetydende med at give alt til gruppen:
“Hvis De modtager penge og hvis De bruger dem til Dem selv, kan disse penge ikke være lykkelige. Alt må gives først til Faderen (Moon); først dér vil vi være værdige til at bruge dem. Her er nøglen til en fornuftig forvaltning og en rationel brug af pengene og af tingene” (Moon - Pasadena, den 1. oktober 1977)
Ofte vil man se, at den økonomiske afhængighed ikke behøver at være så åbenlys. Ofte vil hele medlemmets liv og levned være i selve sekten, ved at man arbejder for hinanden, hos hinanden og ikke omgås ret mange andre end hinanden.
Et brud med sekten vil, i disse tilfælde, have uoverskuelige konsekvenser, da hele ens dagligdag er derinde.
Medlemmets afhængigheden opnås derved til fulde. For vedkommende er nu ikke blot afhængig psykologisk af sekten, ved at have opgivet sin personlighed i forhold til gruppen, men nu er medlemmet ligeledes fysisk og socialt afhængig af gruppen. Medlemmet behøver gruppen for at overleve.
Anklagen
Man giver et falsk indtryk af at være retfærdig og retsindigt ved at påpege andres fejl, som man naturligvis ikke selv begår.
Man viser sig som de eneste sande og ægte. Det gør man ved at lægge vægt på diverse forskelle imellem sig selv og andre.
At disse forskelle ikke holder vand er en mindre detalje, som for eksempel når Vagttårnsselskabet jævnligt påpeger kirkernes forsøg på samarbejde med Hitler, da de selv gjorde det samme i 1933, men bortforklarer det i stedet for at undskylde. For i en sekt begår man ikke fejl:
Man påpeger konstant andres misgerninger, eller påståede misgerninger. Disse behøver ikke at være ægte. Det er nok at tage et brudstykke af forklaring eller handling, tage den ud af sammenhæng og tage det frem som et eksempel.
Naturligvis opnår man flere ting ved det, afhængigt af hvad man sammensmelter det med. Man kan fjerne medlemmets opmærksomhed fra det, der foregår i sekten. Man sætter fokus på noget andet. Medlemmet koncentrerer sig om andres fejl og bekæmper dem og har dermed ikke tid eller mulighed, eller endda interesse, i selvransagelse og i at se de ting, der foregår indenfor.
Bliver man gjort opmærksom på disse, er det som regel af folk udefra, enten som aldrig har været medlem af sekten, eller som er kommet ud af sekten, og som under alle omstændigheder betragtes som onde eller fjender.
Et andet vigtigt punkt er, at man derved er med til at begrave sit “tidligere liv” og brænder flere broer. Når man først har taget det første skridt og er begyndt at betragte andre som værende onde, fjendtlige eller farlige, ved hjælp af diverse kneb og ved at påpege andres (ægte eller uægte) misgerninger, gør det det naturligvis meget sværere, hvis ikke umuligt, at gå tilbage til sin tidligere livsstil.
Et synligt hierarki
Det er tydeligt at se, hvem der styrer det her. Signalerne kan variere fra at have diverse uniformer eller synlige tegn til at være den, hos hvem de højerestående kommer til og spiser, når de er i nærheden.
Ofte vil man se, at der er et hierarki. Der er diverse betegnelser for de forskellige roller, og jo højere man er i hierarkiet, jo mere er man. Bemærk, at i nogle sekter forekommer hierarki til ikke at være til stede. Man giver indtryk af, at alle er lige. Tag ikke fejl! Det er man ikke.
Man stiger op i hierarkiet ad forskellige veje. Enten ved at betale sig til det, eller ved at tage flere og flere kurser, så man bliver mere og mere vidende og kan mere. Eller ved at befri sit indre væsen mere og mere, eller udvikle flere og flere “evner” eller ved at være på et “højere udviklingstrin” end de andre. Som oftest vil man se, at de med økonomien i orden har det nemmere ved at komme op af rangstigen end andre.
Ingen spørgsmål
Det er ingen god idé at stille spørgsmål, især ikke spørgsmål, som kan bringe læren i tvivl. Disse er af det onde, er falsk lære, af fjenden og kan straffes ganske hårdt. Det er som regel dette, som takseres højest i de fleste sekter.
For at forhindre det gør man flere forskellige ting:
Trussel
Man fremstiller sig selv som så guddommelig, at medlemmet ganske enkelt ikke vil turde tiltrække sig guruens vrede. Resultatet af at stille kritiske spørgsmål til guruen, mesteren eller selveste guden i sekten vil udelukkende have følger for en selv. Ubehagelige følger.
Kontrollerede spørgsmål
Man giver indtryk af, at man må stille spørgsmål ved at tillade brugen af spørgsmål i læsningerne. Men spørgsmålene er styret af sekten, således at selve spørgsmålet er angivet i bogen, og svaret findes i samme bog. På den måde er man sikker på, at medlemmet ikke går og søger oplysninger andre steder eller stiller andre spørgsmål.
Ved at fremstille sig selv som guddommelig eller guddommeligt inspireret forhindrer man derved også, at medlemmet stiller uautoriserede spørgsmål.
Erstatning af forhold
Sekten ødelægger det oprindelige familieforhold, og dette vil ikke kunne lade sig gøre uden at give medlemmet en erstatning. Endda stærkere erstatning end det oprindelige.
Det starter gerne med Love Bombing, og i takt med at man modtager det, påpeger man så fejlene i ens tidligere liv, kører truslen frem og anklager omverden.
Når ens familie, det end så være ægtefælle, forældre eller lignende, gør indsigelser, gør de sig naturligvis til “det ondes” værk og mærkes som dem, der sætter sig imellem medlemmet og målet... Altså en del af truslen.
Da man får opmærksomhed fra sektens øvrige medlemmer, som altid er glade for at se en, eller som interesserer sig for ens indre væsen, eller forstår en, står dette i stærk kontrast til ens oprindelige forhold. Afstanden øges så indtil bruddet.
Ofte vil man se, at sekten er meget tolerant over for familien i begyndelsen, og dette ændres i takt med, at man bliver mere og mere involveret i den.
Idet man lærer de andre medlemmer at kende og bliver taget imod som en fra “familien”, bliver ægteskaber arrangeret i sekten. Sekter ser ikke så gerne, at man gifter sig uden om sekten. For at sikre at dette ikke sker, gør sekterne forskellige ting:
Vanskeliggørelse
Man påpeger, at det, at være gift med et ikke-medlem, kan vanskeliggøre ens liv. Man må gerne, men det vil kræve en hel del. Denne position kan være ret farligt. Er man gift med et ikke-medlem, skal man stadig være lige så aktiv (måske endda mere), end man var før. Kun ved det, vil det forstås, som om ægtefællen ikke er en fare (og måske endda kan vindes).
Begynder ens aktivitet at dale, efter at ægteskabet er indgået, vil det helt naturligt forstås, som om ægtefællen er en forhindring, og så begynder de ovennævnte symptomer (angst, skyld) at vise sig.
Arrangement
Et alternativ er enten at finde på fantasifulde genealogier. Altså påståede familieforhold, som ikke eksisterer.
En tredje mulighed er at flytte medlemmet fra sine naturlige omgivelser og arrangere ægteskabet selv.
“De må ikke selv organisere Deres ægteskab, dette er farligt. De ægteskaber som vi arrangerer er mere harmoniske end dem, de arrangerer selv” (Sri Mataji - Sahaja Yoga - Tale udgivet i Nirvala Yoga)
Dette var nogle de mest almindeligt brugte metoder inden for sekterne for at påvirke medlemmet. Ingen sekt har, mig bekendt, samtlige elementer, men ved læsning af diverse materiale, bøger, eller ved at tale med sektmedlemmer vil man kunne se, hvilke elementer benyttes, og man vil nemmere kunne se deres formål.
Tag ikke fejl imellem
- Engagement og indrullering.
- Klarhed over risici og blindhed over tvang.
- Valgte værdier og gentagne læresætninger.
- Forskellige synsvinkler og ensrettet vej og synsvinkel.
- Hjælp og solidaritet og hjælp udelukkende til medlemmerne og/eller guruen.
- Syn på verden og fjendebilledeopbygning af de andre.
- Åben gruppe og ghetto.
Tag heller ikke fejl imellem
- Tro og fanatisme.
- Personligt valg og gruppens absolut.
- Tolerance over for andres tro og opstilling af de andres tro som djævelsk eller fjendsk.
- Ingen guddommeliggørelse af en person og dyrkelse af lederen.
Tag ikke fejl imellem
- Loyalitet over for gruppen og betingelsesløs lydighed til en leder.
- Handlinger reguleret ud fra moralen og ingen begrænsning andet end guruens.
- Ret til at kritisere og forfølgelse af enhver forskel.
Tag endelig heller ikke fejl imellem
- Overtalelse og sekterisk manipulering.
- Man kan se pointet, målet og point eller mål er skjult.
- Man kan ændre mening og det er umuligt at få lov til at ændre mening.
- Åbning over for omverden og afskærelse fra resten af verden.
- Kritik er mulig og tvivl forbydes.
© Cyril Malka - 1999 - Forkortet uddrag fra bogen Sekter - Hvorfor? hvordan? hvad så?