Hvad er Scientologi?
Ifølge den er mennesket generet af "engrammer", som er spor efter tidlige, uheldige oplevelser, og som forhindrer det i at leve fuldt ud. Ved hjælp af "auditering" kan disse engrammer bearbejdes og forsvinder. Når alle engrammer er tilintetgjort, kan man blive "Clear". Oprindeligt var tanken, at når man var Clear, så havde man hverken sygdomme, problemer eller andet. Thi alle sygdomme er psykosomatiske, det end så være en banal forkølelse eller kræft. Kort sagt: Hvis en scientolog nyser, er han generet af engrammer og bør auditeres. De kurser, man kan tage for at blive Clear, er på flere niveauer. Man kan købe dem i en kursuspakke, og ofte bliver det fremført, at det bliver svært, men kan klares i løbet af en 2-3 år. Desværre holder disse ting sjældent stik, og det er gerne, når man er over halvvejs i kurset, at man bliver underrettet om, at når man først er blevet Clear, så er det dér, man er udsat for alt muligt ondt... Så skal man blive "OT". "Enhver, der er Clear, men ikke OT III, må hellere blive skubbet op til OT III i en fart, for ellers er han i fare. - LRH." Kort sagt, selv om man bliver Clear, så er man langt fra færdig. Der er flere kurser, der skal tages, bør tages, og disse koster rigtigt mange penge. Ud over kurser og auditeringen, der bruges til at gøre det af med engrammerne, er der andre metoder, som bliver benyttet af sekten. For eksempel: Renselsen (purification). Denne består af intensiv sauna, overgearet jogging og en overdosis af vitaminer, deriblandt Niacin (B3), hvilket ofte fremfører kraftige allergireaktioner. OTIII - KursetNår man er kommet så langt, så man kommer på OTIII kurset, får man at vide, hvordan det hele hænger sammen. Det, man lærer er: Der var engang, for 75. mio. år siden for at være præcis, en fremmed planet-hersker, som hed Xenu (eller Xemu). Dengang regerede Xenu over alle planeterne her i denne galakse, Jorden indbefattet, som dog ikke hed Jorden, men Teegeeack (udtales Tigij-ak). Der var bare alt for mange beboere på alle disse planeter. Hver planet havde i snit 178 milliarder beboere... Hvilket var alt for mange. Så Xenu havde en plan for at løse problemet... Det første, han gjorde, var at gøre det af med de loyale officer og gode folk hjulpet af overløbere og andet rakkerpak. Ved hjælp af psykiatere, som åbenbart eksisterede dengang, fik han disse milliarder mennesker til at komme til torskegilde. Da de kom, fik de indsprøjtet i venerne en blanding af alkohol og glykol. Formålet med det var at paralysere dem. Da de var det, blev de dybfrosset og smækket ind i nogle rumskibe, som lignede vores gamle DC8 fly, blot med raketter i stedet for propelmotorer.
Nu er det ikke det hele, for alle har jo en sjæl (kaldet Thetan i scientologi-terminologi), og disse er udødelige, så de skulle fuppes, således at de ikke kom tilbage. Derfor da disse tusinder af milliarder af sjæle drønede frem og tilbage i atom-uvejret, havde Xenu taget en elektronisk-net frem, som fangede alle disse Thetaner. Da han havde fanget dem allesammen, puttede man alle disse Thetaner i kolostore 3D biografer, hvor man i en måneds tid viste dem den samme film igen og igen. I den film, som var et stort fupnummer, sendte man billeder, som fortalte, at de var Gud, djævelen, Kristus m.m. Dette hedder "implant". Når sceancen endelig var slut, forlod Thetanerne biografen, og Xenu sendte dem ud at blive "svejset sammen" i to forskellige "svejser-zoner". Det var nemt, da Thetanerne havde set den samme film og derfor i forvejen var nær hinanden pga. billederne. Derfor blev de til tusinder af levende klynger, som klistrede sig op til folk. Disse kaldes så "Body Thetans" (Krops Thetaner) eller "Clusters" (klynger). For hvad Xenu angik, endte han alligevel med at blive overvundet af loyale officerer, og han blev smidt i en elektronisk fælde i et bjerg sammen med et evighedsbatteri. Han er stadig i live. Det betyder altså, at enhver person har Body Thetans (BTs - Udtales Bitiz), og vil man befris for dem, skal man følge sektens bro, som kaster sig i intetheden for at nå det. Årsagen til, at folk tror på Mohamed, Jesus, Buddha og andre, er den film, de har set for 75 mio. år siden. Bemærk, at store dele af denne historie er skrevet af guruen, L. Ron Hubbard, selv. Dette er så den historie, folk får indsigt i ved OTIII, samtidig med den metode, der skal benyttes for at kunne befries af disse frygtelige Bts. Fakta er, at når man først har betalt flere millioner kroner for at få serveret den dårlige science fiction-historie, er det svært at acceptere, at man har været så naiv. Spørgsmålet er, om man har et valg, eller om det bedste er at tro på det, eller i det mindste lade som om. Bemærk, at det, at kende den historie uden at have gennemgået de kurser, som er nødvendige for at forstå den, kan give en lungebetændelse eller endda slå en ihjel. SP og PTSHvis kurserne, auditeringen, Purification ikke hjælper, så skyldes det forhindringer, som er sat i vejen af SP'er (Suppressive Personer, de, som er modstandere af Scientologi), og de såkaldte PTS (Potential Trouble Sources, medlemmer, som har familie eller interesser, som ikke går ind for sekten). Eller også er årsagen, at man selv er ved at blive til sådan en, for selve metoden er ufejlbarlig. Tvinges til tavshedMan skal ikke tøve med at tvinge ovenstående kritikere til stilhed, alle metoder gælder, især den såkaldte "sorte propaganda".
Scientologi forsøger at infiltrere forskellige nøgleområder som uddannelse, kunst, behandlingen af narkomaner og psykiatrien. Ligeledes forsøger sekten at infiltrere diverse firmaer med personalekurser, hvis virkning er udokumenteret, men prisen er til gengæld ganske høj! © 2001 - Cyril Malka - Udgivet i et-sect-era nr. 4 |