Definition på sekt og nyreligiøse bevægelser

Der er en forskel imellem begrebet "sekt" og "nyreligiøs bevægelse". Her beskæftiger vi os med sekter, ikke med nyreligiøsitet eller religion i det hele taget. Derfor får du her en forklaring på de to begreber og det, de dækker over.

Begreberne “sekt” og “nyreligiøsitet” bliver brugt i flæng, og man skulle tro, at der ikke var enighed om, hvad disse begreber dækker over. Som regel skal man have for øje, at begreberne har udviklet sig og ikke dækker det samme nu, som de gjorde for nogle år siden.

Man skal også huske, at visse bevægelser, som for eksempel Vagttårnsselskabet (Jehovas Vidner) ikke bryder sig om at blive kaldt for en sekt og derfor vil bruge en ældre definition af ordet for at påpege, at det er de i hvert fald ikke.

Om end definitionen udvikler sig, er de fleste specialister nogenlunde enige om, hvad disse begreber dækker over.

Nyreligiøs bevægelse

En "Nyreligiøs bevægelse" er en uklar betegnelse, og mange sekter vil gerne dække sig under denne etiket.

Da kristendommen begyndte i sin tid, da “Jesus-bevægelsen” startede op, var det en nyreligiøs bevægelse i forhold til den daværende, etablerede jødedom. Da Luther grundlagde protestantismen, var der tale om en nyreligiøs bevægelse i forhold til den daværende, etablerede katolske kirke. En nyreligiøs bevægelse starter som regel op i kernen af en trosretning eller ideologi, der allerede findes. Man vil ofte se, at den bygger på gamle skrifter, der får en ny forståelse.

Der kan ske flere ting med en nyreligiøs bevægelse. Den kan for eksempel flamme op, eksistere i en kortere periode og forsvinde igen. Kun enkelte specialister eller involverede husker den.

Ofte kan en nyreligiøs bevægelse påvirke den eksisterende tro, og det i en meget høj grad. Her igen kan man se, hvordan den katolske kirke har ændret sig, efter at protestantismen er dukket op. Når den nyreligiøse bevægelses rolle er udspillet for den oprindelige religion, kan der ske flere ting: Den kan forsvinde igen, blive genopslugt af den eksisterende kirke eller selv blive en etableret tro og kirke. I dens midte kan der så igen udspringe nyreligiøse tanker.

Man skal altså ikke nødvendigvis betragte begrebet nyreligiøsitet negativt. Nogle gange kan der være tale om en saltvandsindsprøjtning for den etablerede kirke, som kan have en tendens til at hvile på sine laurbær. Man vil ofte se, at den mest etablerede kirke kan have en tendens til at blive noget mindre dynamisk efter et stykke tid. Den bliver stående på samme sted. Derfor er det en idé med bevægelse.

Udtrykket dukkede rigtigt op i 1960'erne. Mange bevægelser gjorde sin entré i den periode. Oprindeligt mente man derfor, at udtrykket dækkede over de bevægelser, som opstod på den tid, som for eksempel “Familien” (tidligere “Guds børn”).

Det viste sig dog, at en del af de bevægelser, som fik vind i sejlene dengang, i virkeligheden stammede fra en tidligere periode. Dette gælder for eksempel Jehovas Vidner. Man tog fat i udtrykket igen og arbejdede på det.

Det blev klart, at der har været en bølge af bevægelser i 1860'erne (især i USA). Det er disse bevægelser, som fik betegnelsen nyreligiøse bevægelser. Dette dækker både diverse retninger, som bygger på Bibelen eller lignende skrifter, som for eksempel Jehovas Vidner og Mormonerne, men det dækker også visse bevægelser, som sammensatte forskellige elementer fra østlige retninger, som for eksempel Teosofien.

Den dag i dag, når man omtaler nyreligiøse bevægelser, mener man, at der er tale om:

• En bevægelse, som dukkede op i 1860'erne, udsprunget fra en eksisterende tro eller opbygget af diverse elementer fra blandede trosretninger, filosofier eller videnskaber.
• Eller en bevægelse, som dukkede op på et senere tidspunkt fra 1950'erne og til vore dage, som enten bygger på en eksisterende tro (eller nyreligiøs bevægelse) eller er opbygget af diverse elementer fra blandede trosretninger, filosofier eller videnskaber.

Politikens Religions-leksikon skriver:
“Betegnelsen bruges meget elastisk. Den bruges eksempelvis om religiøse retninger, der har deres rod i begyndelsen eller i midten af forrige århundrede, men først for nyligt har vist sig aktive i et givet land, hvor betegnelsen så heftes på dem. Den bruges endvidere om en række forholdsvis sent opståede sekter eller udspaltninger fra de forskellige kristne kirkelige retninger [...] Endelig bruges betegnelsen med rimelighed om virkelig nyopståede bevægelser, som i et utal har vist sig i tiden efter 2. verdenskrig, ofte med udgangspunkt i Amerika og med mere eller mindre efterdønninger i Europa.”

Sekter

Udtrykket sekt har ligeledes udviklet sig i årenes løb. Derudover kommer det an på, hvilken etymologi man går efter. Selve udtrykket dukkede op i det 13. eller 14. århundrede og kan knyttes til to forskellige latinske rødder:

Det ene er knyttet til det latinske secta fra verbet sequi, som betyder at følge. Det andet er knyttet til verbet secare, som betyder at skære.

Den usikkerhed har i lang tid præget de forskellige ordbøger. Især de af lidt ældre dato, som egentlig ikke skelnede imellem nyreligiøsitet og sekter.

Ud fra disse definitioner vil man sige, at enhver bevægelse, som afskærer sig fra den etablerede religion, er en sekt. På samme måde vil man sige, at enhver trosretning, som følger en anden end den angivne, er en sekt.

Oprindeligt var der jo tale om, at hvis man ikke fulgte den angivne lære fra kirken, så var der tale om en sekt. Udtrykket var negativt ladet og underforstod, at læren fra en gruppe, som fulgte en anden retning end den angivne, var forkert. Kort sagt, oprindeligt var alle små grupper sekter.

Derfor dækker udtrykket nyreligiøsitet ovenstående fænomen bedre, og det har den fordel at være mere neutralt.

En sekt har ikke nødvendigvis med en nyreligiøs bevægelse at gøre. En sekt behøver sådan set ikke at have med religion at gøre overhovedet!

Fra det tidspunkt en bevægelse, religiøs eller ej, afskærer sine medlemmer fra resten af verden, psykisk, socialt og evt. fysisk (det sidste er ingen betingelse), kan bevægelsen betegnes som sekt. Man kan se visse virkninger, som en nedbrydning af sindet, en økonomisk afhængighed, et brud med det oprindelige miljø, fysisk misbrug, børnene bliver lukket inde (beskyttede), samt en samfundsnedbrydende virksomhed.

En sekt påvirker både det enkelte medlem ved at gøre medlemmet afhængigt af sekten og det omgivende samfund. Medlemmernes loyalitet er nemlig over for sekten og ikke samfundet, som endda betragtes som fjendsk og ofte bekæmpes.

På samme måde kan der være tale om et firma, som benytter sig af disse metoder, så medarbejderen ikke har tid til eller mulighed for at leve uden for firmaet. Vedkommendes privatliv indskrænkes mere og mere, indtil firmaet har den totale kontrol og afhængighed.

Ligeledes kan visse politiske organisationer benytte sådanne metoder. Man vil sige, at en sekt ikke respekterer menneskerettighederne.

Den definition, vi vil bruge på en sekt, vil være svare til den definition, som er vedtaget af Frankrigs parlament:

En sekt er en gruppe mennesker, hvor medlemmerne gør alt, hvad ledelsen siger til dem. Ledelsen får medlemmerne til at lystre ved at påvirke deres måde at tænke og føle på. De får medlemmerne til at tænke på en bestemt måde, og de må ikke tænke anderledes. De får medlemmerne til at bryde med den måde, vi andre lever på. Sådan mister de deres frihed, de får ikke lov til at uddanne sig, og de har ikke lov til at bestemme over deres eget liv.

Sådan omtrent ser definitionen ud: "En sekt er en gruppe, som søger ved hjælp af diverse psykologiske destabiliserende manøvrer at opnå af deres medlemmer en tilstand af betingelsesløs lydighed, en formindskelse af selvstændig tankegang, et brud med de fælles referencer (de så end være etiske, videnskabelige, borgerlige eller uddannelsesmæssige), og som fører til farer for den enkeltes frihed, helbred, uddannelse og de demokratiske institutioner."